● Forside


  ●  Medlemsliste


  ●  Udstillinger


  ●  Kontakt


  ●  Medlemsside


  ●  Galleri


Tidevand


er en sammenslutning af vestjyske akvarelmalere.

Vi maler sammen, udfordrer, støtter og inspirerer hinanden.


Vi ønsker at udforske akvarelfarvernes egenart og arbejde med dem i deres mange afskygninger.

Vi maler for det meste udendørs og hvis vejret er alt for dårligt også indendørs. Desuden rejser vi sammen på studieture i både ind- og udland.


Vi udstiller sammen et par gange om året og håber derved at udbrede kendskabet til akvarellen som en selvstændig kunstart.

Sammenslutningen blev startet i 2007.


EN HAVE ER EN GLÆDE
Akvareludstilling i Atriumgården på Esbjerg Rådhus
Fra 6. til 22. september 2020
TIDEVAND – Vestjyske akvarelmalere har igennem længere tid arbejdet med et meget aktuelt emne, nemlig biodiversitet og den betydning insekter har for planter, dyr og mennesker.
Nu har vi lavet tre plakater, som i ord og billeder fortæller om, hvordan man kan skabe en frodig og blomstrende have, som giver levesteder for insekter og fugle og samtidig glæder både børn og voksne.
Fra den 6. til 22. oktober udstiller vi plakaterne sammen med de mange akvareller af blomster, træer, buske, insekter og andre smådyr, som vi har arbejdet med det sidste års tid. Det sker i Atriumgården på Esbjerg Rådhus. Udstillingen vil være bemandet af medlemmer af Akvarelgruppen Tidevand fra mandag-onsdag kl. 10.30-13.30 og torsdag kl. 14-17. Af coronahensyn vil der ikke blive afholdt fernisering.
Plakaternes design er udført af Lotte Lambæk og alle billederne er malet af medlemmer af Akvarelforeningen TIDEVAND.
Plakaterne vil kunne købes på udstillingen eller ved henvendelse til et af medlemmerne (www.akvarelmalere.dk). De koster 50 kr. pr. stk. eller 100 kr. for alle tre plakater.


Plakaterne  kan også købes ved ved henvendelse til:


Jytte Krarup (26254657),

Gitte Hadrup (23398887) eller Ingrid Stoumann (20321027)


De koster 50 kr. pr. stk. eller 100 kr. alle tre plus forsendelse.